DR dropper tv-aviser

0



Smittetal, restriktioner, nedlukninger og genåbningsplaner.

Siden første coronanedlukning har DR sendt to ekstra udgaver af TV-Avisen kl. 7 og kl. 12 for at imødekomme danskernes øgede nyhedsinteresse.

Men nu er morgenudgaven sløjfet, mens middagsudgaven fortsætter lidt endnu, skriver Mediawatch.

De ekstra udsendelser kl. 7 og kl. 12 fik forlænget levetiden et par gange i løbet af 2020, da coronakrisen blev ved med at fylde dagsordenen og seerne efterspurgte nyhedsopdatering.

Men i slutningen af maj  år blev der ifølge nyhedschef på DR Thomas Falbe sat punktum for den daglige morgenudgave af tv-avisen fra kl. 7-9 på DR1.

»Vi havde ikke fra starten lagt os fast på, at TV Avisen Morgen skulle køre så længe, som den gjorde, men der var stadigvæk et utroligt stort behov for nyheder og mange begivenheder, der skulle dækkes. Det er ved at aftage nu, i takt med at smitten falder, og restriktionerne bliver lempet, og derfor valgte vi at lukke den i slutningen af maj,« siger han til Mediawatch.

Ifølge Thomas Falbe er det ikke seertallene, men en kombination af økonomi og samfundets genåbning, der har afgjort, at den tidlige tv-avis er lukket ned.

Mens den tidlige tv-avis altså er sløjfet, holder DR fast i den ekstra, korte tv-avis kl. 12.

I hvert fald indtil nytår.

Det skyldes, at danskerne fortsat efterspørger mere nyhedsopdatering under coronakrisen.

Samtidig er det ifølge Thomas Falbe noget billigere at producere 12-udsendelsen end morgenudgaven, da journalisterne og andre i nyhedsproduktionen i forvejen er trukket i arbejdstøjet, hvilket ikke var tilfældet med morgenudgaven.



Kilde link

Leave A Reply

Your email address will not be published.