Endnu et par pæne sommerdage på vej – men så kommer der et lille omslag

0



Sol. Vindstille og på den pæne side af 20 grader.

Sådan en vejrudsigt kan vi godt vænne os til, ikk’?

Er du til solbriller, bare tæer og hygge under åben himmel, bliver torsdagen endnu en dag efter dit hoved:

DMI lover nemlig en dag med pænt sommervejr, nogen eller en del sol, svag vind og op til 24 grader.

Månen tager en bid af solen i dag, men vi lægger alligevel frisk fra land med nogen eller en del sol og op til 24 grader i eftermiddag. Den delvise solformørkelse indtræffer hen over frokost, og man kan få detaljerne med på https://t.co/U9Wjenw5TE pic.twitter.com/b22hPHv5r8

— DMI (@dmidk) June 10, 2021

»Det bliver en pæn dag. Vi har en del tynde og højtliggende cirrusskyer på vej ind over landet, og de kan fylde lidt især i morgentimerne, men efterhånden tynder de lidt ud, og vi får nogen eller en del sol.«

Det fortæller vagthavende meteorolog hos Danmarks Meteorologiske Institut, Erik Hansen, torsdag morgen, hvor han ud over en pæn torsdag og en også nogenlunde pæn fredag kan spotte et mindre skifte i det fine sommervejr lørdag.

»Det vil føles som et mindre omslag i vejret,« forudser han og melder om en blæsende og kølig start på weekenden.

»Det bliver mere køligt. Kun op til 20 grader, og det blæser op fra nordvest,« siger Erik Hansen.

Trods enkelte byger først på lørdagen – især mod øst – er der dog ikke de store mængder nedbør på vej til trængte landmænd, haveejere og andre, der efterhånden godt kunne bruge lidt vand.

Solelskerne kan derimod glæde sig over, at det lille vejrskifte lørdag tegner til at blive et mindre intermezzo.

Det solrige og lune sommervejr vender nemlig stærkt tilbage i næste uge.





Kilde link

Leave A Reply

Your email address will not be published.