Ikke plads til John i teltet: Giv mig mine 2180 kroner

0


– Vi købte 4 billetter i januar 2020 for 2180 kroner og fik – efter en del coronabøvl – til sidst billetter tilsendt til forestillingen d. 31. okt. 2020.

Så fik vi pladser d. 19. juni
– Men så blev alle forestillinger aflyst igen.

– Senere blev jeg så lovet, at jeg og mine tre venner fra Randers ku’ få billetter til 19. juni 2021.

– Men de blev så også annulleret pga. pladsmangel.

Ikke plads til os
Sådan indleder John M. en mail til nationen! om det efterhånden meget lange forløb han og vennerne fra Jylland har haft med cirkusrevyen. Og de problemer de har med at koordinere en glad aften i et telt, som åbenbart ikke har plads til dem.

De er meget uvillige
John synes ikke, det kan være rigtigt, at han – som er 83 år – bliver spist af med tilgodebevis til næste år. For hvem ved, hvad der sker på et år. Hans brev – som nationen! har bedt Cirkusrevyen om at kommentere – fortsætter nemlig således:

– Jeg tilbød dem så at annullere købet, så de kunne refundere beløbet.

– Men det er de meget uvillige til. De vil hellere give mig et tilgodebevis.

Vi kan ikke i september – og vil bare have pengene
– Da vi ikke kan i september 2021, og ikke vil købe til næste års forestilling, synes jeg, at de skulle refundere beløbet, hvis de ikke kan tilbyde sikre billetter mellem 20. juni og 31. august, skriver John, og Cirkusrevyen svarer, at billetterne til Cirkusrevyen 2021 har været i salg siden 1. juli 2019, da rigtig mange købte billet til Cirkusrevyen i 2020, der desværre måtte aflyses pga. corona:

Der skal være en ‘afstandsstol’ i år
– Få dage før første forestilling i år fik vi retningslinjerne for afviklingen af kulturarrangementer, og det betyder blandt andet, at vi er færre mennesker i teltet end normalt, og at der skal være en afstandsstol mellem alle selskaber.

– Det har medført en overkapacitet på en lang række forestillinger.

– Vi har derfor måtte flytte en række billetter, og det kom desværre til at ramme John. Det er vi meget kede af, men vi skal naturligvis overholde de restriktioner, myndighederne har påbudt os.

Udgangspunktet er et tilgodebevis
– Vi giver ved aflysning som udgangspunkt et tilgodebevis sammen med en mail, der forklarer situationen.

– I denne mail er der blandt andet også særlinks til forestillinger, der kun kan købes af dem, der er blevet aflyst, så de kan sikre sig nye, gode billetter til Cirkusrevyen 2021.

– Vi har naturligvis også allerede tilbudt gæster, der er blevet flyttet, refusion.

Vil man have penge, skal man sende en mail
– Der er i mailen også beskrevet, hvordan man kan få refunderet sine billetter, hvis man ønsker det.

– Det kræver dog, at vi modtager ønsket om refusion på mail, som der også er beskrevet i mailen, der er sendt til gæsterne, skriver Cirkusrevyen, og den mailadresse har nationen! sendt til John, så han kan få sine penge.



Kilde link

Leave A Reply

Your email address will not be published.