Nu er det vist tid til at snakke om hjemmearbejdspladser

0


Pandemien kører stadig i resten af verden, men med nattens udmeldelser fra regeringen og “oppositionen”, så må vi konkludere at epidemien i Danmark er ved at være slut. Fedt! Fuck jeg glæder mig til at kunne snakke med pædagogerne i vuggestuen uden mundbind og ikke behøver at være lettere irriteret over ældre med gyldespreder på hagen i Kvickly.

Men! Hjemmearbejdspladser er blevet en ting. At kunne arbejde hjemme har været et gode i mange af de virksomheder, jeg har været ansat i igennem tiden, hvor jeg som medarbejder, kunne vælge dage, hvor fred og ro hjemme var vigtigt for dagens arbejde (eller behov for at lukke håndværker ind mellem 7 og 17). Sidste år blev vi sendt hjem, det var i samfundets interesse at vi så så få som muligt og jeg tænker de fleste så det som en pligt for at vi som samfund kunne få bugt med epidemien i Danmark.

Men noget har ændret sig. Jeg kender til en håndfuld virksomheder, der allerede nu har meldt ud, at man selv efter epidemien i Danmark er under kontrol, vil fortsætte med at kræve medarbejdere arbejder hjemme x% af tiden (typisk 40% == 2 dage). Årsagen til dette behov, er at man i ledelsen har indset at:

  1. Man sparer penge, strøm, kaffe, rengøring etc.

  2. Man sparer plads, hvis 40% går hjemme skal man bruge 40% færre pladser i lokalerne

Alene i min tætteste omgangskreds er der 3 virksomheder, hvor man har valgt at droppe at finde nye lokaler, da man kan overholde antallet af max personer pr. kvm i forhold til toiletter og andre miljøforhold, hvis man sender 40% hjem hver dag. Det er virksomheder fra 250 til 1500 medarbejdere.

Jeg ved ikke med jer, men jeg synes det er et problem. At arbejde hjemme er ikke en gode, hvis man bliver pålagt det. Virksomhederne har indset de kan spare kassen på kaffe og strøm, men er det fair at man som medarbejder nu skal til at betale for at arbejde? De penge virksomheden sparer på strøm, kaffe og rengøring skal vi nu til at betale hjemme. Dertil kommer der at dem af os, der gamer eller har anden PC hobby kommer til at se en væsentlig forringelse af vores udstyr, da det nu skal køre 16 timer mere om ugen – og så er pladsen, jeg ved ikke med jer, men jeg vi har i vores lejlighed (3v. – 2 voksne og en baby) satme ikke overskud af plads. Vi har lige nu eet skrivebord til deling, men når vores knægt bliver lidt ældre, så skal hans seng stå der. Det kan da ikke passe at man som medarbejder pludselig er pålagt at reservere 7 kvm af sin lejlighed til hjemmearbejde???

Og når vi nu er to i lejligheden der kan blive pålagt at arbejde hjemme, hvad fanden gør vi så? Under epidemien har det været lidt af et fucking puslespil at få til at gå op, men det var under antagelse af det måtte stoppe på et tidspunkt. Nu er det pludselig blevet en permanent løsning???

Og inden i siger gå til din fagforening, så vil jeg lige påpege at de i øjeblikket bruger mere tid på at bekæmpe hinanden end at arbejde for bedre vilkår. Bare se 3F og HK, de ligger nu i proxy krig hos Nemlig, de burde i stedet have slået sig sammen for bedre vilkår for alle lagermedarbejdere på tværs af firmaer, men i stedet er det mere interessant at se hvem der kan lave den største falliterklæring.

Så godt råd til alle jer kontormedarbejdere derude, sig fra nu! før det bliver normalen at man skal arbejde hjemme 2 dage om ugen, uden nogen form for kompensation.

Og hvorfor fanden er der ikke indført fradrag for hjemmearbejde, på samme måde som kørselsfradrag?



Kilde link

Leave A Reply

Your email address will not be published.