Portrætter af G7-lederne i elektronisk affald

0



En skulpturpark af elektronisk skrot, med lederne af de syv lande, der fra fredag deltager i G7-topmødet i den engelske by St. Ives, er blevet sat op i nærheden af byen.

Det ligner statuerne af de fire præsidenter, der er hugget ud i klipperne i Mount Rushmore, USA. Det skriver BBC.

Ikke så underligt er de syv hoveder blevet navngivet ‘Mount Recyclemore’ (genbrugsbjerget). De er skabt for at åbne øjnene for den ødelæggelse, det skaber at skaffe sig af med elektronisk affald.

Manden bag, billedhuggeren Joe Rush, siger, at han håber, de viser behovet for at producere elektronik mere genbrugelig.

En mand laver nogle justeringer på ‘Mount Recyclemore’.
Foto: TOM NICHOLSON

Vis mere

»Det skal være til at reparere eller lavet til at holde længere, for det ender alligevel på lossepladsen.«

Der blev i 2019 genereret mere end 53 millioner ton elektronisk affald, ifølge en rapport fra FN. Det er 9 millioner ton mere end fem år tidligere.

Joe Rush forklarer, at portrætterne er placeret, så man ikke kan undgå at få øje på dem fra Carbis Bay Hotel, hvor G7-topmødet holdes i den kommende weekend.

»Vi har disse hoveder til at kigge på dem, og vi håber, at deres samvittighed bliver vakt, og at de indser, at alle er en del af denne affaldsbutik,« siger Joe Rush.

De syv ledfere er fra venstre Englands premierminister, Boris Johnson, Japans premierminister, Yoshihide Suga, den franske præsident, Emmanuel Macron, Italiens premierminister, Mario Draghi, Canadas premierminister, Justin Trudeau, Tyskland kansle,r Angela Merkel, og USAs præsident, Joe Biden.
Foto: TOM NICHOLSON

Vis mere



Kilde link

Leave A Reply

Your email address will not be published.