Remee anker Se og Hør-afgørelse: 'Det kan ikke være anderledes'

0



»I bund og grund er vi bare uenige i dommen.«

Sådan lyder det fra den tidligere ‘X Factor’-dommer Remee, da B.T. torsdag morgen fanger ham over telefonen.

Det er dagen derpå for nyheden om, at han og tv-værten Line Baun Danielsen ikke har opgivet at få erstatning i Se og Hør-sagen.

Tilbage i april faldt der ellers afgørelse i skandalesagen om den såkaldte tys-tys-kilde, der på ulovlig vis havde overvåget og videresolgt oplysninger om flere kendte til Se og Hør.

Her frifandt Københavns Byret alle de sagsøgte i erstatningssagen og efterlod regningen til sagens omkostninger hos sagsøgerne, der udover Remee og Line Baun Danielsen bestod af Casper Christensen, Iben Hjejle, Oliver Bjerrehuus og Martin Jørgensen.

Men Remee og Line Baun Danielsen er altså ikke tilfredse med dommen og har derfor anket den til landsretten.

»Jeg er sikker på, at hvis man lavede en rundspørge blandt danskerne, som havde været gennem det samme, så ville samtlige være enige om, at de havde været udsat for krænkelser og havde ret til erstatning,« siger Remee.

»Det her er et spørgsmål om, hvor stor påvirkning og hvor store omkostninger det har haft på vores liv,« fortsætter han.

Remee.
Foto: Mads Claus Rasmussen

Vis mere

Selvom retten afviste de i alt seks kendissers ret til godtgørelse tilbage 9. april, så fandt den, at kendisserne havde været udsat for grove krænkelser af deres privatliv.

Men fordi retten ikke kunne lægge til grund, at der var tale om en systematisk eller kontinuerlig overvågning, endte kendisserne med at stå tilbage med regningen for sagsomkostningerne.

For Line Baun Danielsens vedkommende betød det en samlet regning på 143.500 kroner, mens Remee hæfter solidarisk sammen med Casper Christensen, Iben Hjejle, Oliver Bjerrehuus og Martin Jørgensen.

Disse fem skal betale i alt 316.226 fordelt ud til Aller Media, tidligere chefredaktør Kim Henningsen og tys-tys-kilden.

Ved at anke sagen risikerer Remee – og Line Baun Danielsen – altså at skulle punge ud med endnu flere penge, såfremt landsretten ender med samme vurdering som byretten.

Line Baun Danielsen.
Foto: Mathias Svold

Vis mere

»Selvfølgelig har det været med i mine overvejelser,« siger den tidligere ‘X Factor’-dommer og kalder det en ‘principsag’:

»Det er jo ikke, fordi jeg synes, det er sjovt, men det kan bare ikke være anderledes.«

Til spørgsmålet om, hvorvidt han tror, at landsretten finder frem til et andet resultat end byretten, siger han følgende:

»Vi må se, hvad der sker. Jeg kan kun sige, hvad jeg synes er retfærdigt.«

B. T. har forsøgt af få en kommentar fra Line Baun Danielsen, men det har i skrivende stund ikke været muligt.



Kilde link

Leave A Reply

Your email address will not be published.