Rockstjerne fortsætter angreb på bror i overraskende interview: 'Jeg ville stikke dem begge ned'

0



De var med i et af de mest feterede bands i 90erne og begyndelsen af 00erne, men de seneste år er de to Oasisbrødre, Liam og Noel, blevet voldsomt uvenner.

Og det ser ikke ud til, at de er ved at begrave stridsøksen at dømme efter Noel Gallaghers seneste udtalelser.

Den 54-årige Gallagher, der var kendt for at være guitaristen i Oasis, mens hans seks år yngre lillebror, Liam, var forsanger, var for nylig med i radioprogrammet Worldwide Fm. Her faldt snakken på bandet Bee Gees, som Noel er stor fan af, da forsangeren lige kom med nogle sandheder om familierelationen:

»Det er en gave at kunne skrive sammen … Jeg ville f …. dræbe mine brødre, hvis jeg skulle skrive en sang med dem, jeg ville f …. stikke dem begge ned,« lød det fra Noel Gallagher ifølge Daily Mail. De to brødre har desuden en ældre bror, Paul.

Både Liam og Noel Gallagher har fortsat med at synge og optræde, selv om de ikke længere spiller sammen som Oasis. Her er det Noel Gallagher, der spiller ved en festival.
Foto: Paul Bergen

Vis mere

Kommentaren kan måske virke ganske uskyldig, men ser man den i lyset af de to brødres historik de seneste år, så er den skarpe tone næppe helt tilfældig.

Mens Liam og Noel Gallagher i 90erne og begyndelsen af 00erne producerede det ene hit efter det andet, så har brødrene siden 2009 været voldsomt uvenner.

Angiveligt var det et skænderi dengang, der førte til enden af Oasis.

Fans har ellers den seneste tid spekuleret i, om de to brødre var ved at komme på talefod igen – og om de med tiden måske ville gendanne Oasis.

Den tidligere Oasis frontmand Liam Gallagher mødte i 2010 kronprinsesse Mary i forbindelse med et modeshow i Forum.
Foto: Esben Salling

Vis mere

I januar forsøgte lillebror Liam Gallagher da også at række hånden ud til storebror, da han på Twitter skrev: ‘Jeg elsker dig, og dette er vores år,’ hvilket var møntet på hans storebror Noel.

Noel svarede dog ikke dengang, og ifølge The Sun har Noel Gallagher angiveligt tidligere afvist at modtage 100 millioner dollar for at være med i en genforening af Oasis.

Og med sin seneste udtalelse til Worldwide Fm, så virker det ikke til, at Noel Gallagher er blevet venligere stemt overfor sin lillebror.

Dog kan fans glæde sig over, at Noel Gallagher netop har udgivet en ny sang ‘Flying On The Ground’ fra sit kommende opsamlingsalbum ‘Back The Way We Came: Vol 1 (2011-2021)’.

Sådan så Oasis – med de to brødre –  ud tilbage i 2006. 
Foto: MIKE CLARKE

Vis mere

Og ifølge rockstjernen, så er det en sikker success.

»Det er den bedste ting, jeg har udgivet, siden den sidste ting, jeg har udgivet,« fortalte han i programmet ifølge Daily Mail.



Kilde link

Leave A Reply

Your email address will not be published.