Storfilm lagt ned af corona – igen

0



Tom Cruises syvende ‘Mission Impossible’ film er blevet ramt af corona – igen.

Filmselskabet Paramount Pictures har netop stoppet optagelserne til storfilmen, skriver The Guardian.

»Vi har midlertidigt stoppet produktionen af ‘Mission Impossible 7’, indtil 14. juni. Årsagen er positive corona tests, der er fundet ved rutinetjek,« siger en talsmand for filmselskabet til mediet.

Det fremgår ikke hvem – eller hvor mange personer, der er testet positive.

Tom Cruise under optagelserne til ‘Mission Impossible 7’.
Foto: Riccardo Antimiani

Vis mere

Dermed er Tom Cruises bange anelser blevet gjort til virkelighed. I december sidste år blev han afsløret i at give filmholdet en seriøs overhaling, da nogle af de ansatte på filmsettet ikke overholdt de gældende coronarestriktionerne.

Det kunne man høre i et lydklip, som det britiske medie The Sun dengang lagde ud, ligesom to anonyme kilder tæt på filmproduktionen bekræftede hændelsen over for Variety.

Efter sigende havde den 58-årige skuespiller set to ansatte stå for tæt på hinanden ved en computer, og det påtalte han – i utvetydige vendinger:

»Jeg taler i telefon hver eneste fucking aften med filmselskabet, forsikringsselskaber, producere, og de ser mod os, og bruger os til at lave deres film. Vi skaber tusindvis af job, I motherfuckers. Jeg vil aldrig nogensinde se det der igen. Aldrig!« kunne man høre ham råbe på lydklippet.

Ifølge Variety indførte Tom Cruise efterfølgende strenge krav om overholdelsen af coronarestriktionerne. Alligevel er det nu gået galt igen.

Allerede i oktober sidste år var filmoptagelserne ifølge The Sun sat på pause en uge på grund af pandemien.

Filmen forventes at få premiere i 2022.



Kilde link

Leave A Reply

Your email address will not be published.